Børn og unge vokser i dag op i en verden i hastig forandring – hvor meget er op til den enkelte og lidt kan synes at være givet på forhånd. Man kan skabe sit drømmeliv – hvis man er dygtig eller populær nok. Livet er i dag fyldt med muligheder og valg. Det kan fremstå positivt, men kan hurtigt blive overvældende og stressende. Ethvert valg medfører et fravalg – og hvad nu hvis man ikke vælger rigtigt?
Børn og unges liv er fyldt med paradokser. Aldrig har det været så nemt at komme i kontakt med andre mennesker – og aldrig har det været så svært at fastholde andres opmærksomhed. Hvordan skal man få dækket sine behov for samhørighed og en stabil plads i fællesskabet, når alting er så flygtigt? Og hvordan bliver man set i en verden, hvor meget er iscenesat og perfekt – når man egentlig er ret almindelig? De sociale medier indbyder til høje kropslige idealer – samtidig med at dagligdagen er fyldt med usunde fristelser og stillesiddende aktiviteter. Hvordan skal man fravælge Netflix og junkfood og tilvælge broccoli og løbetur – når hjernen endnu ikke er udviklet til at tænke i langsigtede konsekvenser? Og vi mennesker generelt ikke er gearet til at håndtere den overflod af usund mad, vi er omgivet af?
Selvom meget kan synes frit og op til den enkelte, vokser børn i dag op i en verden, hvor den teknologi, de omgiver sig med, gør dem sårbare overfor mange forskellige påvirkninger. Påvirkninger som kan være positive, og som kan mobilisere det gode i mennesker – som når information om klimakrisen motiverer den enkelte til at engagere sig. Men også påvirkninger som kan være negative, og som kan rykke holdninger og personlige grænser i en gal retning. Det kan være svært at holde rede på, hvad der er fakta – og hvad der er fake news og hvilke strømninger på de sociale medier, man skal glide med på – og hvor man skal hoppe af.
Børne- og ungdomslivet er komplekst og fyldt med faldgruber – og det har omkostninger. Alt for mange børn og unge kæmper i dag med ensomhed, stress og følelsen af at være utilstrækkelig – og alt for mange børn og unge har symptomer på diagnoser som angst, depression og ADHD. De børn og unge, som i dag bøvler med livet, er ikke en særlig sårbar gruppe – det er børn med alle slags forudsætninger, som kommer fra alle typer af familier.
I dag er der en tendens til, at vi bliver meget optagede af at adskille ting og se på dem isoleret. Det sker eksempelvis, når vi ser mistrivsel hos et barn og zoomer ind på barnets neurobiologi, og dér leder efter årsagen til udfordringerne i det levede liv. Et sådant fokus kan ende med en diagnose og medicinsk behandling. Spørgsmålet er, om det er det mest hjælpsomme? Jeg er mere optaget af at zoome ud, og se på de sammenhænge mennesker indgår i. Det er vigtigt, at vi ikke får gjort børn og unge mennesker forkerte – fordi vi tilbyder dem nogle udviklingsvilkår, som i virkeligheden ikke er særligt forenelige med det at være menneske.
Jeg mener, at det er vigtigt, at vi ser mennesker som både biologiske, psykologiske og sociale væsener, der har mangeartede behov. Vi har brug for at føle os set og forstået, som et vellidt medlem af et forpligtende fællesskab – vi har brug for søvn, ordentlig mad, dagslys, naturoplevelser og motion.
Vi kan ikke ændre på menneskers fundamentale behov for at få dem til at passe ned i nogle bestemte rammer. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i behovene og skabe rammer, som vi ved, der bidrager til trivsel og udvikling, hvis vi ønsker et samfund med sunde individer. I en verden hvor mange har en holdning til – eller en (økonomisk) interesse i – hvilke kompetencer børn og unge skal erhverve sig, og hvad de skal bruge deres tid på, kan det blive udfordrende at skabe disse rammer.
Børn og unge har i dag – mere end nogensinde, behov for voksne der insisterer på at se dem som hele mennesker – og som er modige nok til at holde fast i, at de skal have ordentlige livsbetingelser. Det er mit ønske at bidrage til det.
